Rodspidsresektion

Baggrund: Når man rodbehandler en tand sker det ved at hele rodkanalen udrenses og fyldes så langt ud i rodspidsen som muligt. Hvis det ikke er lykkedes at få udrenset og fyldt hele kanalen, og der fortsat er betændelse tilbage i rodkalen helt ude i spidsen af roden, kan det være nødvendigt med en operation.

Undertiden skyldes problemet en stærk bøjning af roden, andre gange at rodkanalen er delt op i flere små kanaler, som man ikke har kunnet komme ud i ved den konventionelle rodbehandling.

Symptomer: Ofte er der ingen symptomer i form af smerter eller ømhed i tanden, men på røntgen ses en mørk skygge sv.t. rodspidsen af tanden. Andre gange er tanden øm, medfører hævelse, og man kan se fistel (lille kanal fra rodspidsen, hvorfra der udtømmes pus) i slimhinden ud for tanden. Betændelsen kan fra at være kronisk blive akut smertegivende, og i værste fald kan bakterier fra betændelsen brede sig via blodbanen og slå sig ned på f.eks. hjerteklapper og ødelægge disse. Tilstanden kræver derfor behandling.

Operation: Behandlingen består i en operation hvor tandkødet løftes til side, rodspidsen/rodspidserne slibes af, og efter udboring af rodkanalen fra den anden ende fyldes kanalen i resten af rodspidsen med en cementlignende fyldning.

I sjældne tilfælde viser det sig, at der også er tale om længdegående revner i roden, som ikke har kunnet ses på røntgen, og undertiden er operationsvilkårene så ugunstige, at det ikke lykkes at opnå et optimalt resultat. I så fald må tanden trækkes ud.

Succesraten for rodspidsresektioner ligger derfor kun på mellem 60 og 80%. Man skal således sammen med sin tandlæge forinden vurdere, om det er umagen værd at forsøge at gennemføre denne behandling.

Røntgenundersøgelse ca. et halvt til et år senere vil afgøre, om der er opnået et tilfredsstillende resultat.

Bivirkninger og komplikationer i form af hævelse, smerter og infektion er som beskrevet i ”Information om operation i mundhulen”.

---